Mange kvinder oplever sexchikane – mange mænd fatter det ikke

Jeg har set en hel masse #metoo delinger fra kvinder på Facebook.

Jeg følger ikke med på twitter, men mønstret er sikkert det samme der, hvor det forekommer mig at hashtag-aktivisme og identitetspolitik er et endnu større fænomen end på Facebook.

Min erfaring er, at kvinder ofte gerne vil have at andre lytter til deres problemer (og ja, det vil mænd jo også i en eller anden grad). Og så vidt jeg forstår, er pointen med metoo at samfundet skal anerkende hvor omfattende et problem sexchikane imod kvinder er.

Der ligger selvfølgelig en stor indbygget bias i en "undersøgelse", som lægger op til at man specifikt deler sine dårlige oplevelser. Det siger sig selv. Så jeg vil ikke beskæftige mig med omfanget i forhold til andre problemer her.

Det hjælper måske nogle mennesker at få ting frem i lyset og få omverdenens forståelse og anerkendelse. Det er helt naturligt, og det er der intet galt i. Det er en god ting ved den form for kampagne.

Der er så også nogle dårlige ting ved den måde at gribe problemet an på, men det skal det heller ikke handle om her.

Som mand er jeg anlagt på at løse problemer. Jeg har nok lidt svært ved blot at lytte og så lade den ligge der. Nogle gange oplever jeg at komme på tværs af kvinder fordi jeg ikke lytter nok og i stedet fremturer med løsningsforslag.

Ikke desto mindre vil jeg gøre mig lidt tanker om hvad vi kan gøre for at reducere omfanget af sexchikane. Og med sexchikane mener jeg sager i forbindelse med at mænd lægger for kraftigt an og presser for meget på og eventuelt presser på i upassende sammenhænge. Decideret voldtægt er et andet og endnu mere alvorligt problem.

Til sagen:

Mænd og kvinder er forskellige!

Og hvis mænd er mere opmærksomme på kvinders perspektiv kan de være mere hensynsfulde og måske endda ultimativt mere succesfulde.

Lad os tage de såkaldte dickpics som eksempel og forestille os breastpics som en art parallel med modsat kønsfortegn.

De fleste mænd ville sikkert ikke blive vrede over at kvinder sendte dem billeder af deres bryster. Mange mænd ville blive glade. Men for mange kvinder er det - efter hvad jeg har forstået på debatten - decideret ubehageligt, når mænd sender dem dickpics.

Så mænd kan altså ikke uden videre bygge deres adfærd i forhold til kvinder på den gode gamle "behandl andre som du selv gerne vil behandles". 

Gik der en prås op for nogen der?

Det, som mange mænd opfatter som en fed oplevelse, kan for mange kvinder være klamt, perverteret og ulækkert. Og grimt.

At tænke sig om en ekstra gang inden man agerer på sit behov for at vise sin udkårne et billede at det prægtige vedhæng, er måske en god ide.

"Jamen, jeg vil da gerne selv have at kvinder sender mig billeder af deres bryster" er ikke ensbetydende med at kvinder har det på samme måde med mænd. Mange kvinder foretrækker uden tvivl en lidt mere raffineret kurtisering. Og det kan mænd jo med fordel tage hensyn til.

Noget andet der vedrører forskel på de to køn er følgende uomgængelige sandhed:

Det er typisk kvinder som risikerer mest ved en seksuel relation mellem mænd og kvinder. Ikke mindst set over årtusinder i et evolutionært perspektiv. Kvinder har mere at tabe ved den form for relation end mænd.

Derfor opleves det ofte mindre ubehageligt for en mand, hvis en kvinde er meget fremme i skoene og lægger hårdt an på ham, end det gør for en kvinde hvis en mand farer frem på nærmest ustyrlig vis.

Kvinder risikerer graviditet og al hvad det medfører af ekstra byrder og farer - ikke mindst i ældre tider hvor meget af vores psykologi er udviklet. Manden derimod kunne stikke af fra det hele dagen efter.

Konsekvenserne har været mindre for mænd, hvorfor også ængstelserne og frygten omkring det seksuelle på nogle punkter så typisk er betydeligt mindre hos mænd. Det kan man med fordel huske på.

Kvinden har måske et behov for at se manden gøre sig umage med kurmageriet, fordi hun ikke ønsker at risikere at blive misbrugt. Hvor manden ikke har det samme behov for at kvinden går hensynsfuldt frem.

Igen er det et problem, hvis manden uden videre regner med at kvinder er nøjagtigt ligesom mænd.

Endelig er der jo det simple, at mænd typisk er fysisk stærkere end kvinder. Så ultimativt har mændene en større sikkerhed for at de kan stoppe en anmassende kvinde.

En kvinde kan med god grund oftere være i tvivl om dette, hvorfor mandlig påtrængenhed med rette kan opfattes som en mere reel trussel. En mand har måske svært ved at forstå hvorfor påtrængenhed i gadebillede opleves ubehageligt af mange kvinder.

Men det kan altså til dels skyldes kvinders reelle frygt for at tingene udvikler sig i en voldsom retning. En mand, der oplever at kvinder pifter efter ham, behøver sjældent at frygte dette. Og skulle det ende med samkvem, er det stadig ham som - i evolutionær tid - kan skride fra konsekvenserne i form af eventuel graviditet dagen efter.

En kvinde vil oftere - bogstaveligt talt - bære rundt på konsekvenserne af det skete.

Alle disse ting mener jeg, at man som mand bør være opmærksom på og så tage de nødvendige hensyn derudfra.

Det betyder ikke, at man ikke kan tage initiativ. Det betyder blot at man skal være opmærskom på nogle kendsgerninger der påvirker de måder adfærd kan tolkes på alt efter om man er kvinde eller mand.

I det ovenstående taler jeg selvfølelig om typiske forskelle. Der findes givetvis eksempler hvor rollerne er byttet om i en eller anden grad.

Men bredt og typisk for voksne mænd og kvinder er ovenstående dækkende.

Ud over disse grundlæggende forskelle på mænd og kvinder spiller personlige tidligere oplevelser og fremstillingen af mænd i kulturen naturligvis også en rolle for hvordan kvinder vil tolke mænds frembusende adfærd - enten som noget livsbekræftende, noget realtivt neutralt og naturligt eller noget negativt og skræmmende.

Men det må vi komme tilbage til næste gang. På gensyn!