Politik er fyldt med paradokser.
Og med egeninteresser. Og med alle mulige hensyn på kryds og tværs. Og med forhistorier. Og med vennetjenster. Og med ben som er blevet delt ud - eller skal deles ud i fremtiden.
Derfor er politik i praksis sjældent særligt principiel eller - for den sags skyld - helt nem at forudsige.
Mange undrer sig nok for tiden, hvor Liberal Alliance tilsyneladende holder en hånd over formanden for Danmarks Radios bestyrelse, selvom Danmarks Radio under hans formandskab har været en langt katastrofe af misbrug af licens-kroner.
Især undrer Liberal Alliances stædige insisteren på at lade DR-formanden fortsætte til medieforliget udløber, nu da regeringens store partier Dansk Folkeparti og Venstre med god grund udtrykker ønske om at få ham fjernet fra formandsposten.
Nu står Liberal Alliance lige pludselig ret alene i regeringen med ønsket om at frede formanden.
Jeg behøver næppe for 117. gange at opremse den efterhånden uoverskueligt lange række af DR-skandaler, vel. Du kan eventuelt bruge søgefeltet nederst her på siden, hvis du vil genopfriske din hukommelse omkring DR's mange møgsager.
Det giver simpelthen ingen mening at Liberal Alliance holder hånden over Michael Christiansen. Ingen mening!
Andet end fordi partiet eller nogen i partiet på en eller anden måde står i gæld til DR-formanden eller frygter DR som medieplatform og kulturinstitution.
På en måde forstår man det jo godt, hvis Liberal Alliance frygter DR's mediemagt.
For nu er Liberal Alliance endelig for alvor kommet ind i varmen. Ind i magtens centrum. Og vil man så lægge sig ud med landets uden sammenligning mest slagkraftige mediehus?
Selv tror jeg også, der er noget andet på spil.
Som jeg skrev i går, kan det tænkes at kulturminister Mette Bock ikke har den store lyst til at fyre og dermed i en hvis forstand ydmyge Michael Christiansen, som jo også var formand, da Mette Bock sagde op efter kort tid på DR med to millioner i gyldent håndtryk.
Liberal Alliance er i lidt af en kattepine her.
Men hvis man nu tænkte sig lidt om, kunne man måske vende hele den pinagtige situation til sin egen fordel.
Selvom det lige nu ser ud til at man foretrækker at hele sagen bare forsvinder, så Michael Christiansen kan blive siddende på sin formandsplads på trods af skandale på skandale på skandale.
Tilbage sidder så de almindelige borgere og licens-ydere med en berettiget følelse af, at nogen her i samfundet kan slippe af sted med gentagen misbrug af offentlige midler uden det har nogen konsekvenser. Og at der sidder politikere på Christiansborg - endda i et liberalt parti - og holder hånden over dem.
Men sagen skal ikke bare have lov at passere.
Og her føler jeg et personligt ansvar som en del af pressen her i Danmark.
Jeg vil da holde fast. For det er bare ikke i orden, det der foregår i DR. Hvor flere af skandalerne bevæger sig på kanten af og i enkelte tilfælde overskrider grænsen og bliver til deciderede lovbrud.
Det er simpelthen ikke i orden, at DR er blevet en stat i staten hvor ledelsen er hævet over reglerne, der gælder for os andre.