Gå til hovedindhold

DR's ukendte finte – sådan ansatte de chefer til millionlønninger uden jobopslag

Af Lars
Flotte bygninger, men halvskummel ansættelsespolitik.

To chefstillinger med op til 1.000.000 kroner i løn uden jobopslag. Det har været muligt, fordi Danmarks Radio i meget høj grad gør brug af såkaldt omprioritering.

"Stillingen som etikchef blev ikke slået op, idet der var tale om en omplacering af en medarbejder til en anden stilling på lavere niveau i organisationen."

Sådan lød det i et svar fra DR Jura til Journalista.dk i forbindelse med, at gravermediet havde søgt aktindsigt i flere ansættelsesforhold for chefer på public service-stationen. Undersøgelser der ikke kun havde til formål at fastslå lønniveauet hos det statsejede mediehus, men også for at få afdækket, hvorvidt en række af dets chefstillinger ikke er blevet slået op.

Tidligere kunne Journalista.dk dokumentere, at dette har været tilfældet for minimum to stillinger på chefniveau. I det ene tilfælde endda stillingen som etikchef, der blev tildelt en i forvejen ansat DR-medarbejder. Et job der ifølge Danmarks Radio blev oprettet, fordi det tidligere mediemonopol ønskede at styrke fokus på egne etiske retningslinjer.

Ansættelsen af Inger Bach som etikchef skete til en løn, der ifølge de udleverede bilag beløb sig til lige under 1.000.000 kroner i 2016.

Degradering givet som årsag til manglende opslag

Inger Bach blev nemlig udpeget til sin stilling, hvilket af Danmarks Radio overfor Journalista.dk begrundes med, at der var tale om en degradering i forhold til hendes tidligere job som direktør for DR Danmark. Derfor mente statens mediehus, at det kunne overføre Inger Bach til den nye stilling grundet ”omplacering”.

En begrundelse der også blev anvendt udpegelsen af Søren Therkelsen, der aktuelt har rang af chef for Co - produktioner og partnerskab. I 2016 tjente han inklusiv pensionsindbetalinger fra Danmarks Radio 790.445,95 kroner, hvilket er en lille fremgang i forhold til hans 2012-lønning.

Udpegelsen skete efter indstilling af Tine Smedegaard, der er Danmarks Radios kulturdirektør.

Mediemøllen

Kritik af medier og den medieskabte "virkelighed" og tendensen til at medier ukritisk hopper på en dagsorden