Gå til hovedindhold

Den systemkritiske journalists kilde-problem

Af Lennart

Vil man kritisere mænd eller kapitalisme findes der et utal af skatteryderunderstøttede forskeraktivister alene på RUC, som kan agere kilder.

Men hvad nu hvis man i stedet vil kritisere den herskenede klasse af reelle magthavere her i landet?

Ja, så er det straks sværere at finde "eksperter", man kan bruge som kilder.

For forskerne i Danmark er jo offentligt ansatte og selv storforbrugere af støtte fra staten. Og generelt kæmpe fanboys i forhold til velfærdsstaten.

Forskerne er velfærdsstatens tro væbnere.

Derfor er det svært at finde nogen på universiteter og tilsvarende steder som vil kritisere det etablerede system. Eller bare forholde sig en smule kritisk til det.

Der findes masser af forskere på universiteterne som beskæftiger sig med neokolonialisme, maskulinitet (defineret som noget negativt), eurocentrisme, kønnet strukturel undertrykkelse og en masse andre mere eller mindre reelle emner.

Men jeg har endnu ikke kunnet finde nogen forskere som beskæftiger sig kritisk med for eksempel den herskende klasse af politikere, eller beskæftiger sig kritisk med den kreative klasse - eller bare ser kritisk på "velfærd" i bred betydning.

Jo, hvis det handler om nedskæringer i det offentlige, så står et helt hylekor af forskere klar til at udtale sig.

Men vil man som journalist undersøge behovet for reformer eller se på bæredygtigheden i velfærdssystemet, så mødes man af en mur af tavshed fra forskerne.

Jeg har ikke kunnet finde forskere, som ser det problematiske i, at den produktive del af samfundet, som eksempelvis landmænd og andre små selvstændige, må finde sig i stadig mindre indflydelse og mere kontrol.

Jeg har ikke kunnet finde forskere eller eksperter, som ser det problematiske i, at systemet overfører penge fra mindrebemidlede lønmodtagere og små selvstændige til forkælede journalister på de store medier og dagblade.

Det er faktisk noget nær umuligt at finde kvalificeret kritik på ekspertniveau af det bestående system.

Man kunne næsten få den tanke, at man blandt dem som har mest ud af at bevare det nuværende system havde svært ved at få sig sig selv til at kritisere det. På den måde bliver systemet selvbevarende. Og det mister evnen til at tilpasse sig løbende.

Lad os bare, for nu sætte et enkelt navn på, nævne Jørgen Goul Andersen. Han er mangeårig velfærdsforsker ved Aarhus og Aalborg Universitet.

Og selvom man normalt forventer at forskere beskæftiger sig bare en smule skeptisk eller kritisk med deres fagområde, tror jeg aldrig, jeg har set manden fremføre en substantiel kritik af systemet eller velfærdsstaten.

Han er altid ude at forsvare velfærdsstaten. Altid ude med undskyldninger, når tingene ikke fungerer. Og de andre journalister lægger næppe mærke til denne tendens. Og de holder ikke en mand Jørgen Goul Andersen op på en kritik.

De lader ham bare snakke. De holder mikrofonen for ham. Men ikke her på Folkets Avis. Vi er ikke så nemme at løbe om hjørner med.

Der mangler simpelthen mod blandt de offentligt ansatte forskere og eksperter til at sige sandheden, selv om den på kort sig går imod deres egne klasseinteresser.

Der er ikke fordi, vi har en mangel på velfærdsforskere i Danmark. De findes i overflod. Udfordringen består i at finde en kritisk en af slagsen.

Langt hovedparten er forsvarere af velfærdsstaten og har kun positivt at sige om den. Det er noget skidt, at vi ikke har nogle mere skeptisk anlagte velfærdsforskere, for vi får ikke set sagen fra begge sider så.

Og journalister kan ikke finde de kilder, som skal til at belyse en historie fra flere vinkler.

Det er ironisk og et kæmpe paradoks, at det som mest trænger til kritik i Danmark, nemlig den fastlåste samfundsmodel, er sværest at finde kritikere af.

Men det er de præmisser vi må affinde os med.

Husk nu at tegne abonnement på Folkets Avis - den eneste der krisiteres systemet i Danmark.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.