Gå til hovedindhold

Svensk kvinde anmelder mand til politiet - "han slog en hævnprut"

Af Lennart

Svenskerne har en fantastisk evne til at få sat fokus på de store samfundsproblemer og bruge politiets ressourcer så optimalt som muligt.

En svensk kvinde har nu anmeldt en svensk mand for at have slået en prut i hendes lejlighed i søndags.

Manden og kvinden havde talt om at mødes for at have sex, men da manden ankom til kvindens lejlighed, havde hun alligevel ikke lyst.

På vej ud af lejligheden slog manden angiveligt en ildelugtende prut, hvilket kvinden tolkede som en form for hævn for afslaget på sex.

Og så valgte hun at sætte hele statsapparatet i omdrejninger og gå til politiet med en anmeldelse.

Efter en del overvejelser har det svenske politi dog besluttet sig for ikke at rejse sigtelse imod manden, for som politiet siger:

I det här fallet kan man inte bevisa att han har lagt den här fisen med vilje

Svensk politi har altså ikke været i stand til at bevise, at man slog fisen med overlæg.

Man må alligevel undre sig over, at han så ikke sigtes for uagtsom prutten.

Politiet understreger, at man altid er velkommen med anmeldelser af hvad som helst.

Du kan læse om hændelsen på svensk her:

[http://hallandsposten.se/nyheter/laholm/1.4835805-man-nekades-sex-fes-som-hamnd]

[http://hallandsposten.se/nyheter/laholm/1.4838773-polisen-utreder-inte-stinkande-hamndfis]

Hændelsen fandt sted i Halland som i øvrigt tidligere hørte under Danmark.

Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.