- Vederlaget til borgmestre hæves afhængigt af kommunens indbyggertal til mellem 694.834 kroner. og 1.218.351 kroner. Vederlagsstigningerne, der udgør 30,5 procent, svarer til det efterslæb, som kan opgøres på baggrund af forskellen på udviklingen i borgmestervederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked siden 1994.
Sådan lød en af anbefalingerne fra Vederlagskommissionen, da den fremlagde sin rapport i januar i år. Indstillingerne blev dog hurtigt afvist af et næsten enigt Folketing, der ikke mente at der var behov for at reformere politikernes lønninger – uanset om det drejede sig om lokal- eller landspolitikere.
Vederlagskommissionen kan dog have haft en pointe i, at borgmestrenes vederlag ikke er fulgt med de andre kommunale lønninger.
Således viser en undersøgelse af lønforholdene i landets kommuner udarbejdet af Journalista.dk i samarbejde med Folkets.dk, at mange borgmestre tjener væsentligt mindre end deres nærmeste medarbejdere.
Sekretariatschef har overhalet borgmesteren
Det skyldes at borgmestrenes vederlag afhænger af kommunens indbyggerantal, mens embedsmændene har en lang række muligheder for individuelt at forhandle deres løn. Ikke kun på direktørniveau, men eksempelvis også blandt de embedsmænd, som på anden måde betjener borgmesteren.
Sådan er det fx i Middelfart Kommune, hvor borgmester Steen Dahlstrøm i år har 30 års jubilæum, hvilket gør ham til landets længst siddende.
Ancienniteten har dog ikke indvirkning på socialdemokratens vederlag, som i 2015 lød på 676.694,43 kroner. Derved lå han langt under sin stabschef, som modtog 831.335,88 lønkroner – inklusiv en bonus på 38.200 kroner.
For Middelfarts kommunaldirektør, Steen Vinderslev, der selv i 2015 tjente 1.523.481,72 kroner, kommer oplysningerne dog ikke som en overraskelse :
- Borgmesterens vederlag er fastsat af Folketinget. Lige nu er der en vederlagskommission, der har set på, om vederlagenes størrelse er passende. Det er Folketingets afgørelse og derfor også dem, der må vurdere, om borgmestrene har en passende aflønning. Kommunalt ansattes lønninger er fastsat gennem overenskomster og decentrale aftaler. Der sker en afvejning af jobindhold, kompleksitet og kompetence hos den enkelte medarbejdere i relation til aflønning.
Forsker: Laget under kommunaldirektøren har fået kæmpe løft
En anden der heller ikke er overrasket er Roger Buch, Forskningschef i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som har observeret stærkt stigende lønninger:
- Den største lønfremgang har været på forvaltningschefniveau, hvilket eksempelvis vil sige blandt skole- og teknikcheferne. De har haft en lønfremgang på cirka 43%, hvilket er sket mellem 2007 og 2015.
- På andenpladsen kommer kommunaldirektørerne på 34%, men departmentscheferne (ministeriernes øverste administrative leder, red.) har haft en lønstigning lig sosu-assistenterne på 23%. Med andre ord har forvaltningscheferne haft en lønstigning, som ligger på næsten det dobbelte af den almindelige lønudvikling.
Roger Buch fastslår dog, at der er en grænse for lønningernes himmelflugt :
- Når embedsmænd opnår en meget høj løn, kan det rammes af det, man kunne kalde en glasloftseffekt. Det er måske det, som er sket for departementscheferne. Tidligere var der ikke mange kommunale chefer, der kom over millionen, men når først loftet er sprængt, kan det gå hurtigt opad.
Lønstigningerne er sket samtidig med, at kommunerne de senere år har foretaget en række nedskæringer. De har ramt medarbejdergrupper som skolelærere og sosu-assistenter, der er kommet under pres for at levere mere, uden at det har kunnet mærkes i lønningsposen.