LEDER: Mediestøtte skaber monopoler - ikke bedre journalistik

Mediestøtten er en besynderlig størrelse. Hensigten er at skabe et mere mangfoldigt mediebillede, men reelt er effekten den stik modsatte. JP/Politiken har da også tidligere indrømmet, at man godt kan klare sige uden mediestøtte. Men når nu staten giver adgang til skatteborgernes lommer, kan man jo lige så godt tage imod pengene. Det vælger JP/Politikens Hus i hvert fald at gøre. År efter år. Over tid bliver det til milliarder alene til JP/Pol. Det er så penge i overskud, der kan spares op og bruges til opkøb af mindre konkurrenter. Som vi netop ser det nu, hvor JP/Pol køber Børsen. Samlet set får JP/Politikens Hus så meget i årlig mediestøtte, at der blot skal en 4-5 års opsparing af denne til, før en hæderkronet avis som Børsen kan hentes ind i folden. Bonnier, som har solgt Børsen til JP/Pol, kalder i en pressemeddelelse handlen for "meget god". Ja, det tror da pokker, JP/Pol har jo reelt betalt med skatteydernes penge. Uden mediestøtten ville de aldrig have betalt samme beløb. Bonnier vil så bruge pengene fra salget til fremstød på det digitale område, hvor man går i konkurrence med de mange medier, som er afskåret fra at få del i mediestøtten. Nok engang ser vi, at mediestøtten er til for de store. Og at den forstærker de monopollignende tilstande på det danske mediemarked. Men nu er det faktisk ikke sikkert, at handlen går igennem i sidste ende. For måske blokerer konkurrencestyrelsen. Altså: Først giver staten (kulturstyrelsen) JP/Pol hundredevis af millioner i mediestøtte. Og når disse så bruges på at monopolisere markedet, så skal staten ind og rette sin egen fejl ved brug af en anden del af staten (konkurrencestyrelsen). Sådan skaber bureaukrater arbejde til sig selv, mens skatteborgerne betaler og mediebosserne griner hele vejen til den fede løncheck. I stedet for at løse det egentlige problem og fjerne støtten, indfører man alle mulige foranstaltninger, som skal dæmme op for de problemer, mediestøtten skaber. Det samme ser man med mediestøtten på formen etableringsstøtte til nye medier: Først gav man de gamle medier støtte, og da man fandt ud af at dette var til skade for nydannede medier, ja så tog man ikke støtten fra de gamle, selvom den var problemet. Nej, da. I stedet opfandt man en ny form for mediestøtte, så også de nye små kunne komme direkte i lommen på systemet. Man byggede videre på et system, der stadig ikke virker i dag. Lad os være ærlige. Danske politikere er generelt set ikke for kløgtige. Mange af dem kan simpelthen ikke gennemskue spillet på mediemarkedet. Dog er politikerne ikke dummere, end at de godt forstår, at en betalt presse er en ukritisk presse. Cheferne inden for medieverdenen er nok typisk væsentligt mere vidende og intelligente end politikerne. Cheferne ved godt, at mediestøtten er til gavn for de store etablerede spillere, og at den står i vejen for nyskabelse på markedet. Så længe de personligt får gavn af mediestøtten gennem lønninger, som ligger over, hvad markedet uforstyrret ville kunne bære, kommer vi næppe til at høre bosserne på de store aviser og mediehuse takke nej til støtten. Politikere og embedsværk har samtidig interesse i at undgå al for megen kritik af systemet. Og de gamle medier har interesse i at få kanøflet opkomlinge - og det bruges mediestøtten så til. Kort sagt: Systemet og de etablerede medier i tæt parløb om at forhindre nye kritiske røster i at vinde fodfæste. Tilbage står danskerne som tabere. Fordi de ikke får et alsidigt udbud af nyheder, analyser og andre journalistiske produkter. Hvis du begræder den udvikling, hvor flere medier samles på færre hænder, og hvis du ønsker at støtte et uafhængigt medie, som ikke får og heller ej ønsker at modtage mediestøtte, så bliv abonnent på FOLKETS. Der skal mere end brok til at vende udviklingen. Du kan gøre dit til at sikre alsidigheden og et alternativ til den sammenspiste og monopol-lignende mainstream-presse. <p><a class="btn btn-primary btn-lg" href="/abonnement" role="button">Abonner på FOLKETS nu!</a></p>