De allersenere år har flere bidt mærke i og kommenteret på, at Enhedslisten har en meget skæv aldersfordeling set over de to køn.
Det er partiet for de gamle, magtfulde mænd og de unge, smukke kvinder. Meget "reaktionært", når man tænker lidt over det, ikke?
Går vi bare nogle få år tilbage til før dette blev en kritik, partiet var opmærksom på, var billedet endnu mere ekstremt end i dag, hvor partiet dog stadig uden sammenligning er det med størst aldersspænd mellem kvinder og mænd.
Lad os gå fem år tilbage til valget i 2011.
Først ser vi på alderen af de kvinder, som blev valgt ind.
Enhedslisten ligger her markant ude til højre på grafen med en gennemsnitsalder på kvinder, som er betydeligt lavere end for noget andet parti.
Lad os nu kigge på de mænd, der blev valgt ind og deres alder:
Hovsa. Nu ligger Enhedslisten pludselig i den stik modsatte ende af fordelingen. Når det gælder mænd, havde Enhedslisten efter valget 2011 Folketingets i gennemsnit ældste.
Nu kunne man fristes til at tro, at denne fordeling blot afspejler fordelingen i opstillede kandidater - altså at vælgerne ikke havde noget væsentligt valg i forhold til alder.
Men det er ikke tilfældet, for ser vi på gennemsnitsalderen blandt de kvindelige kandidater som helhed, er den som følger:
Altså nogenlunde på linje med de fleste andre partier. Enhedslistens vælgere har åbenbart en forkærlighed for de yngre kvinder.
Når vi ser på, hvem vælgerne rent faktisk stemmer på, så stemmer de også for de fleste andre partiers vedkommende yngre kvinder ind. Her er LA dog en markant undtagelse, hvor kvinderne stemt ind faktisk er betydeligt ældre end mændene stemt ind.
Det bliver ikke mindre tankevækkende, når man tænker på, at Pernille Skipper forsøger at fremstille LA som et sexistisk parti - og at der i det hele taget tegnes et billede af LA som et parti for unge mænd.
Selvom det er en generel tendens for partierne, at mændene er lidt ældre end kvinderne, så er det kun i Enhedslisten at dette fænomen bliver så udtalt, at det nærmer sig noget ekstremt.
Enhedslistens vælgerskare er domineret af unge kvinder og ældre marxistiske mænd. Mange af disse unge kvinder mener givetvis, at mennesker er socialt konstruerede, og at biologi ikke spiller nogen betydelig rolle for menneskers adfærd.
De gamle mænd, blandt vælgerne, er nok mere traditionelt marxistisk anlagte, hvor økonomiske forhold (klassetilhørsforhold) antages at være afgørende for menneskets adfærd, men igen – ikke biologien.
Kunne det tænkes, at dem som er mest ubevidste om biologiens betydning ofte i praksis er mest styret af den?
Kunne det tænkes, at mennesker som hårdnakket benægter biologiens betydning er endnu mere styret af den end de fleste andre? Det tyder data i hvert fald på.
Biologien har det med at manifestere sig netop når man tror, man er sluppet af med den.
At mennesket generelt påskønner ungdom i kvinder og adgang til ressourcer i mænd er påvist hundredevis af gange i forsøg og milliarder af gange i hverdagserfaringer.
De fleste ved dette nærmest instinktivt, og fordi de er opmærksommme på denne tilbøjelighed, kan de afvise den, når de skal sætte et kryds i en stemmeboks.
Er man derimod ikke opmærksom på den naturlige tilbøjelighed, får den masser af plads og spiller mere betydeligt ind end - måske - hvad godt er.
Efter Enhedslisten er det i øvrigt SF, som har størst alderspænd mellem kvinder og mænd med kvinderne i den yngre ende. Og det er vel nok også det parti, der næst efter enhedslisten har størst modstand mod biologiske forklaringer af menneskelig adfærd.
Vi bemærker også at disse to partier hovedsageligt har kvindelige vælgere. Er kvinder mere ubevidste om biologiens betydning eller er de blot mindre interesserede i de politiske faktorer og fokuserer mere på de personlige?
Nå - det var en afstikker.
Enhedslisten kalder sig et feministisk parti, går meget op i ligestilling og har sågar et queer-udvalg – men ser man på partiets faktiske folketingsmedlemmer er det ufatteligt traditionelt alt sammen.