Kære Lars,
Du bryster dig af at stå i spidsen for en borgerlig regering.
Som udenforstående har jeg imidlertid meget svært ved at se, at din regering skulle være udpræget borgerlig.
Faktisk kan jeg ikke rigtigt få øje på det borgerlige ved den overhovedet.
Bevares, din regering er borgerlig af navn. Men jo ikke af gavn.
Og i sidste ende taler handlinger højere end ord.
Nu lovede jeg jo i overskriften at komme lidt ind på ting, som en borgerlig regeringen aldrig ville have ladet ske.
Så lad os komme i gang:
1. Formynderi
Selvom vi har en af navn liberal Sundhedsminister, må borgerne alligevel ikke købe den medicin, de har behov for.
Og her taler vi ikke om dyr eller speciel medicin. Vi taler om helt almindelige hovedpinepiller.
Hvorfor afskaffer I ikke den latterlige lov, som forhindrer familier i at købe det antal smertestillende piller, som de nu engang har behov for?
Og videre til næste minister som officielt er konservativ, men i praksis åbenbart alt andet. Jeres børneminister, kære Lars. Den er altså gal med hende.
Først melder hun ud, at det offentlige skal til at blande sig i parforholdets uudgrundelige mysterier og give parterapi på skatteydernes bekostning.
Og så begynder hun den ondeme lyneme at opdrage på danske forældre og belære dem om, at de ikke må skælde ud på deres egne børn. Det er jo helt absurd, Lars.
I al ydmyghed vil jeg opfordre dig til at træde to skridt tilbage. Overveje om ikke din regering er lidt ude af kontrol.
Al det formynderi og al den utidige indblanding i folks privat- og familieliv er der hverken ret meget borgerligt, liberalt eller konservativt over.
Eller er der, Lars Løkke?
Hvad mener du?
Jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide det.
2. Ekstremt misbrug at skattepenge
I gamle dage sagde borgerlige, at pengene har det bedst i borgernes lommer.
Det lyder egentligt meget fornuftigt, synes du ikke, Lars?
Nu vi er ved det med borgere, borgerlige og borgernes penge. Har du tænkt over, at borgerlige måske skulle varetage borgernes interesser? At det var det, der lå i navnet?
Nå, det var et etymologisk sidesspring. Tilbage til politik:
Hvorfor er det under en såkaldt borgerlig regering, at jeg skal læse, at den socialistiske og feministiske propagandaorganisation KVINFO har fået en ekstrabevilling på ikke mindre end 130 millioner kroner?
Det er jo de glade vanvid, Lars Løkke.
En ægte borgerlig regering ville aldrig have ladet det ske.
Helt ærligt. Jeg kender folk som i årtier har arbejdet seriøst, grundigt og ganske frivilligt med de ting, KVINFO nu har fået et tre-cifret millionbeløb til.
De folk, jeg kender, har gjort det gennem civilsamfundet uden at lægge skatteyderne til last. Uden at det har kostet borgerne en krone.
Selvfølgelig ser KVINFO, at der kan hentes skattepenge på noget, som andre har gjort ad frivillighedens vej. Der er klart nok.
Det som skuffer mig fælt, Lars Løkke, er, at en nominelt borgerlig regering uden videre hopper med på KVINFO's store bluff og bare tildeler dem 130 millioner skattekroner.
Men ok.
Hvis man ser sig omkring, må man jo nok konstatere, at den slags snart hører til dagens orden.
Overalt i det offentlige, fra det kommunale til det statslige hersker en ligegyldig og sløset indstilling til borgernes penge.
Man skalter og valter med milliarder. SKAT sender to-cifrede milliardbeløb lige lukt i armene på storkriminelle i udlandet.
Man rutter med pengene i kommunerne. Man spilder dem på alt mellem himmel og jord. Gøgl og gejl. Tant og fjas.
Jeg havde ærligt talt forventet, at netop en borgerlig regering ville gøre op med den her fuldstændigt respektløse omgang med skatteborgernes penge.
I passer simpelthen ikke godt nok på de store summer af borgernes penge, som I over tid har tiltusket jer råderetten over, Lars Løkke.
Ganske enkelt.
Og jeg giver ikke længere fem flade ører for ordet borgerlig, når jeg hører det i en politisk sammenhæng.
Rød eller blå. Det ændrer ikke længere det store.
Send pengene tilbage i borgernes lommer, hvor de retteligt hører til – og bland jer uden om privatlivets fred.
Så kan vi igen begynde at snakke om en borgerlig regering.
Indtil da må jeg anklage jer for falsk varebetegnelse. Og jeg er næppe den eneste, som er af den opfattelse.
Mvh.
Lennart Kiil – Folkets Avis