Gå til hovedindhold

Den EU-venlige lejr rummer alt for mange pinligt dårlige tabere

Af Thomas

De mest forbitrede har dagen igennem på Facebook svinet både de 52 procent briter, som stemte for 'leave', og kritiske danske EU-skeptikere til og udstillet dem som værende højreekstreme, populistiske, visionsløse og racistiske.

Hvad fanden er det for en arrogant og udemokratisk måde at fare frem på?

Når en del af den politiske og kulturelle elite sammen med de øvrige, der anser sig selv som de gode og moralsk overlegne, ikke får deres vilje i tro på at ligge inde med det rette projekt hævet over pøblens modstand og skepsis, tys der til en skamløs selvretfærdig retorik af den mere ekstreme kaliber, som de altid har beskyldt deres modstandere for at anvende.

De grove generaliseringer fyger som en sandstorm i Sahara hen over de formastelige, der pludselig en bloc slåes i hartkorn med Poul Madsen, Ekstra Bladet, DF, liste Ø og Danskernes Parti eller endnu værre at glæde sig på linje med Putin, Le Pen og Alternative Fur Deutschland blot fordi, mange af skeptikerne inklusiv denne signatur ønsker en helt anden udvikling inden for EU baseret på frihandel og fri bevægelighed frem for bureaukratisk regulerende formynderi om stort og navnlig småt.

Det er decideret tåkrummende at bevidne hetzen mod EU-skeptikere.

Hør her: Hvis de af jer, der vitterligt anser os af en anden opfattelse som totale amøber enten udtrykt i subtilt indpakkede vendinger eller brølt ud i umisforståeligt raseri, tror, at det gavner EU's ønsker om endnu mere overstatsligt samarbejde i fremover, står det slemmere til, end jeg havde fantasi til at forestille mig.

De mange millioner 'leave' tilhængere har nok mangfoldige grunde til at stemme nej og tilhører forskellige politiske grupperinger, hvis fællesnævner er en rodfæstet mistillid til EU systemet.

Det er sandsynligvis langt mere konstruktivt at få analyseret den situation til bunds, vise en smule respekt overfor Storbritanniens beslutning og i fællesskab med dem at etablere en ordning, der sikrer fortsat samarbejde og samhandel på nye betingelser i stedet for at smække stempler i panden på os andre, der har den, skulle man tro, utilgivelige frækhed at mene noget andet end det, der forsøges dikteret fra parnasset.

Ellers ender vi sandsynligvis med et yderligere svækket EU bestående af nationer i splid med dem selv.

Det er næppe EU entusiasternes drømmescenarie, og et godt råd vil være at tage kraftigt ved lære af den lektion, som briterne lige har tildelt de 27 øvrige lande i unionen.

Hvor ondt skal det mon gøre, før budskabet er fattet tilstrækkeligt i Bruxelles og Strassbourg?